Duftlys
Naturlige duftlys lavet af Rapsvoks
For Hjort Danmark er det vigtigt, at de lys, vi tilbyder, er skånsomme over for naturen
- Vores lys består af 100% naturligt, vegetabilsk, bionedbrydeligt materiale i form rapsvoks og efterlader hermed ikke et negativt, permanent aftryk på naturen.
- rapsvokslysene har væsentlig længere brændetid end traditionelle stearinlys, hvorfor der ikke er behov for at købe og forbruge lige så mange lys, altså begrænses produktionsmængden.
- Vi tilbyder udelukkende lys som er håndlavet her i Danmark og vi går op i bæredygtighed.
Specielt for rapslysene
- Rapsen til lysene kommer fra allerede eksisterende dyrkede rapsmarker og inddrager hermed ikke nye skovarealer til produktionen, hvilket er med til at understøtte biodiversiteten.
- Rapsen dyrkes primært i henholdsvis Tyskland, Sverige og Danmark, og alle lysene produceres inden for EU’s grænser, der er derfor ikke langt transport fra dyrkning til de danske hjem – hermed spares der på CO2-udledningen i dén sammenhæng.
Sundhed
Det sundhedsmæssige aspekt hænger i høj grad sammen med de valg, der er truffet for at beskytte naturen. Det, at vores lys består af 100% vegetabilsk og bionedbrydelig rapsvoks, er ikke kun vigtig for deres påvirkning af naturen, men også af vores eget indeklima.
Rapsvoks lys udskiller langt færre skadelige partikler, når de afbrændes, i sammenligning med traditionelle stearinlys.
Mindre sod er ikke kun godt for vores indeklima, men også for vores helbred, da sod kan være medvirkende årsag til problemer med lungerne.
Selvom rapsvoks udskiller færre skadelige partikler, er det dog vigtigt at understrege, at så snart der er tale om levende lys, vil der altid være sod involveret. Og sod forurener. Derfor er det utroligt vigtigt at være opmærksom på, hvordan man kan pleje og passe på sit lys, så det soder mindst muligt i hjemmet.